Medicinsk Laser Terapi
Medicinsk laserterapi
Laserterapi er en meget effektiv behandlingsform, der virker både smerte- og inflammationsdæmpende, samtidig med at den har en tydelig afspændende effekt på blødvævsstrukturer. Det gør terapien særligt værdifuld for heste, der er så ømme eller spændte, at manuel behandling alene ikke giver det ønskede resultat.
Laserterapi kan blandt andet:
- give en afslappende og smerteredukcerende effekt i muskler
- øge blodgennemstrømning og vævsperfusion
- dæmpe inflammation
- reducere smerte ved påvirkning af nerveender
- stimulere helingsprocesser og dannelsen af nyt, sundt væv
- forbedre dræning og reducere hævelse
- støtte immunsystemets arbejde
- aktivere akupunkturpunkter uden brug af nåle
Laserterapi virker ved at sende specifikke bølgelængder af lys ind i cellerne. Når lyset absorberes i celler, der arbejder nedsat eller er belastede, øges deres evne til at udføre de naturlige helings- og reparationsprocesser.
Cellerne omdanner lyset til ATP – deres egen energi, hvilket giver dem mere "kraft" til at genoprette normal funktion. Det er bl.a. derfor, laserterapi kan forkorte helingstiden for akutte skader betydeligt.
Behandlingen er skånsom, non-invasiv og uden kendte bivirkninger.
Jeg inddrager laserterapi i mine konsultationer, når det er relevant for at støtte den terapeutiske proces og give hesten de bedste forudsætninger for at slippe spændinger og hele vævet effektivt.
Laser kan dog også stå som en selvstændig behandling – eksempelvis ved akutte skader, sår eller specifikke problemområder – altid i samarbejde med dyrlæge, hvor det er nødvendigt.
Mit mål med laserterapi er at give hestens krop det biologiske løft, den har brug for, så heling, funktion og bevægelsesfrihed kan forbedres hurtigere og mere holdbart.
Første billede øverst viser operationssår nogle dage gammel. Vi giver hoppen laser ca. en gang om dagen. Anden sidste billede er klip lige taget ca. 1 uge efter opstart med laser og sidste billede viser sår efter små 14 dages behandling.