Akupressur
Akupressur – primært med laser
Jeg tilbyder akupressur som en del af mit helhedsorienterede arbejde med hestens krop og trivsel. Akupressur med laser kombinerer principper fra traditionel kinesisk medicin (TCM) med moderne laserteknologi, hvor specifikke akupressurpunkter stimuleres med laserlys fremfor manuelt tryk.
Ved at påvirke disse punkter kan kroppen understøttes i at regulere sig selv og skabe bedre balance i både krop og nervesystem. Laserakupressur kan blandt andet bidrage til at:
- lindre smerte
- reducere inflammation
- øge blodcirkulationen
- støtte immunsystemets funktion
- fremme heling af muskler, sener, led og sår
Behandlingen er smertefri, rolig og ikke-invasiv, og egner sig derfor særligt godt til sensitive eller spændte heste. Den kan anvendes både ved akutte problematikker og som støtte ved kroniske udfordringer, ofte med en tydelig og mærkbar respons fra hesten.
Laserakupressur anvendes ofte som et supplement til fysiurgisk arbejde, massage, myofascial release eller KST, hvor den kan forstærke og stabilisere effekten af det øvrige terapeutiske arbejde.
Mit mål er at støtte hestens krop på en blid, præcis og effektiv måde, så balance, ro og bevægelsesfrihed kan opnås uden unødig belastning.